tirsdag den 29. marts 2011

Klokken er 23.59 og om få sekunder skulle mit essay ligge på Moodle, så det kunne tjekkes for snyderi. Det gør det ikke.
Jeg skriver om Oehlenschlager (han var en babe) og Lewis (det var han vist ikke). Og Elverhøj. Og det er pissespændende og pissefedt at få lov til at skrive noget, som ingen tilsyneladende har skrevet før, for det får man sjældent lov til når man stikker sine spæde første spadestik i det akademiske univers. Til gengæld er det pissesvært og jeg kan godt skrive under på, at det ikke bliver særlig godt. *Indsæt noget om at tage munden for fuld af romantiske lemmer og nationalklenodier*

Men altså. Jeg brækker mig over psykoanalyser af eventyr. Selvom det er dem der henter karaktererne hjem. Så når i ser mig som skælvende oldgammel Cat Lady i kvote 2-køen en dag, må i lige prikke mig på skulderen og minde mig om, at jeg gjorde det, fordi det var fedt.

Nu vil jeg lige skylle nogle panodiler ned med Euroshopper Energy Drink 35p og fortsætte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar