onsdag den 9. februar 2011

Byron & Wine

Jeg så fodbold her til aften. Prøvede at svinge mig op til at være lidt patriotisk, men det holdt ikke helt. Jeg kunne ikke heeelt høre nationalsangen over de engelske kommentatorer, men den mindede mig om det minicrush jeg havde på Oehlenschläger (nej, jeg kan ikke stave til det. Tak, Google) i gymnasiet - han var altså en flot fyr inden han blev gammel og rund. Hvilket leder mig videre til hvad jeg skal lave resten af aftenen: Lord Byron. Og musik og chill og den slags. Skal jo lige kompensere for så u-kultiveret en aften.


Seriøst, altså. Det kan godt være han var cross-dresser, homoseksuel og liiidt for glad for den kæle-bjørn (nej, for real. en kælebjørn) han havde boende på sit kollegieværelse... Men han måtte altså gerne komme og dele en flaske vin med mig. Hvis jeg nu havde været født i det der århundrede hvor jeg havde passet ind. Indrøm det nu. Jeg er ikke den eneste der har forhistoriske forelskelser i bagagen.

(Please. Eller også er jeg bare en freak.)

5 kommentarer:

  1. Ork nej, du er ikke eneste. Eller jeg er i hvert fald også på freak-fløjen, for gerne ville jeg havde delt både vinflasker og lange senaftenssamentaler med både Woolf og Wilde (de er godt nok ikke så forhistoriske som dine, men idéen er den samme?).
    (+ det holder uendeligt meget med kælebjørn på kollegieværelset).

    SvarSlet
  2. Well, du kender min svaghed for Poe. (Og Poe's svaghed for vin)

    And cling around about us a garment / Clothing us in a robe of more than glory

    Derudover vil jeg gerne diskutere hans cellardoor-besættelse med ham.

    SvarSlet
  3. li ma: Jeg er helt enig i at det holder med en kælebjørn. Der var bare det ved det, at hans venner synes han krammede den lidt for tit, lidt for tæt og lidt for intenst. Og det er jeg måske alligevel lidt for konform til at forstå.

    Maria: Ja, cellardoor. Jeg har altid været lidt ked af, at det kom med i Donnie Darko. Selvom jeg synes det er en fantastisk film (har du nogensinde set hjemmesiden?), så gav det alligevel ordet lidt et skær af hollywood. Men det kunne Poe selvfølgelig ikke vide.

    SvarSlet
  4. Nja, det var lidt synd, det med Donnie. Men. Jeg kan godt lide tanken om at inkludere den slags oldlitterære (Poe er old ifølge de fleste, tænker jeg.) referencer i populærkultur. Problemet er at alle de piger der forelskede sig hovedkuls i Donnie dengang nu påstår, at cellardoor er to die for. Og de ved ikke hvem Poe er. Det er lidt ærgeligt. (Jeg har højest mødt to i beskrevne kategori. Fordomsfuld? Mig?)

    Hjemmesiden er ret syg. Er det mine digitale skills der ikke rækker længere eller kan man bare ikke komme videre end rapporterne?

    SvarSlet
  5. Tæller det, hvis man har the hots på Ghita Nørby? Altså unge Ghita ikk'(!). Vi snakker "baronessen fra benzintanken"-style.

    SvarSlet